LabelDesigner

LabelDesigner er et brugervenligt system til design af etiketter, som gør det væsentlig hurtigere at sætte nye etiketter op.
Etiketterne kan designes helt frit med alle former for tekst, grafiksymboler, linjer og rammer samt alle stregkodetyper, inkl. 2D-typer som Datamatrix og QR.

Systemets logisk opbyggede funktioner og visuelle brugerflade gør det hurtigt og enkelt at bruge og giver en optimal bruger-oplevelse.

Etiketten vises i WYSIWYG-mode med realistiske, aktuelle varedata og printes præcist som designet er vist på skærmen - dermed undgås mange besværlige og tidskrævende testprint.

Design af alle etikettyper

LabelDesigner er et fleksibelt system, som kan designe adskillige etikettyper, bl.a.:

• detail-etiketter med varebetegnelse, ingrediensliste, næringsværdier, opbevaringsanvisning, pakkedato, holdbarhedsdato/bedst-før-dato, sporbarhedsdata med batchnr., oprindelse, leverandør-info samt nettovægt, evt. pris pr. kg og slutpris + tilbudspris/normalpris

• Kolli-etiketter efter GS1-retningslinier med 1D- eller 2D-stregkoder

• GS1-standard A5 palle-etiket med SSCC stregkode

• forsendelsesetiketter

 

Alverdens fonte, karakterer og stregkoder

LabelDesigner anvender standard Truetype-fonte fra Windows. Det giver perfekte muligheder for at anvende kundens egen profilskrifttyper til etiketteringsopgaven og dermed sikre produktet den bedste profilering.

Systemet anvender Unicode-fonte, så det er enkelt at skabe etiketter med fremmede karakterer, f.eks. græsk, kinesisk, arabisk og russisk. Tekster kan desuden altid kopieres direkte fra andre Windows-programmer til etiketten.

 LabelDesigner understøtter samtlige stregkodetyper, som anvendes i fødevareindustrien; EAN, GS1 128, INT 2 OF 5, ITF14 samt 2D-stregkodetyperne QR og Datamatrix.

Fremhævelse af allergener

For at imødekomme den lovpligtige fremhævning af allergener, opsættes allergenerne med den ønskede tekstformatering i det bagvedliggende kartotek, hvorved denne pågældende formatering vil fremhæves på etiketten. 

Hurtig opsætning af datafelter

LabelDesigner-modulet er en fuldstændig integreret løsning i Manufacturing Execution Systemet (SMS), hvor data ligger i SQL-databasen. Det betyder, at der ikke er besværlige eksterne filer, som skal håndteres manuelt – det sparer arbejdstid. Variable datafelter fra SQL-databasen vælges ganske enkelt fra en liste og gør det nemt og hurtigt for brugeren at sætte etiketten op.

Flere stærke funktioner

En række smarte funktioner i LabelDesigner gør både design-opgaven og daglig brug endnu nemmere. Systemet producerer bl.a. et meget hurtig etiketprint, fordi etiketdesignet overføres til printeren som færdige grafikbilleder – printeren har ikke fonte installeret lokalt, det betyder, at der ikke er risiko for stop pga. memory full.

Muligt at gemme allerede printede etiketter som dokumentation til senere brug.

Alle tidligere layouts gemmes i LabelDesigneren, så ledes det til enhver tid er muligt at gå tilbage og se eller genbruge hele eller dele af gamle designs.

LabelDesigner-systemet kan benyttes sammen med de mest udbredte etiketprintere, bl.a Honeywell- og Zebra-printere.

Deuden er systemet også kompatibel med Espera Etiketteringssystemer. 

Highlights:

  • Print af fremmede karakterer/tegn
  • Understøttelse af alle stregkodetyper
  • Nem opsætning af datafelter
  • Fremhævning af allergener
  • WYSIWYG-visning og -print
  • Fleksibelt design af alle etikettyper
  • Hurtigt etiketprint

Brug for mere information?

Brug vores kontaktformular eller ring direkte på +45 97 440 445 - Så tales vi ved!

Gå til kontaktsiden